Moderne penthouse med 3 soveværelser, stor privat tagterrasse og attraktiv beliggenhed tæt på både strand, indkøb og Torrevieja centrum.
Velkommen til denne flotte, lyse og rummelige penthouselejlighed fra 2018, beliggende i et velholdt boligkompleks med fælles swimmingpool.
Boligen rummer i alt 3 soveværelser og 2 badeværelser. Master bedroom har eget en-suite badeværelse, og begge badeværelser er udstyret med flotte ovenlysvinduer, som sikrer et naturligt lysindfald.
Lejligheden byder på et lækkert, åbent køkken i forbindelse med den rummelige stue, hvilket skaber et lyst og indbydende opholdsmiljø. Fra stuen er der direkte adgang til en dejlig terrasse, hvorfra trappen fører op til den store private tagterrasse.
Tagterrassen er indrettet med en praktisk, lukket opbevaringsdel med vaskemaskine og god plads til opbevaring. Herudover findes både udendørs bruser og markise, så terrassen kan nydes året rundt.
Til lejligheden hører privat parkeringsplads samt opbevaringsrum i kælderen.
Lejligheden sælges fuldt møbleret inklusive hårde hvidevarer og er desuden udstyret med gulvvarme samt aircondition, hvilket sikrer en høj komfort året rundt.
Her får du en moderne bolig med en attraktiv placering i gåafstand til både stranden, restauranter, butikker og Torreviejas hyggelige centrum.