Velkommen til denne moderne og fritliggende villa, hvor stilrent design, attraktive udearealer og en central beliggenhed går hånd i hånd. Villaen ligger på en privat vej med blot 9 villaer og samtidig i kort gåafstand til Torreviejas mange faciliteter, restauranter, butikker og blot 2 km fra vandet.
Villaen er fordelt på to etager samt en stor, privat tagterrasse med flot udsigt over byen. Boligen rummer 3 soveværelser og 3 badeværelser og er velegnet både som permanent bolig eller feriebolig.
I stueplan mødes du af en lys og indbydende indretning med moderne, åbent køkken og stue i en naturlig forlængelse af hinanden. Herfra er der direkte udgang til haven og den private pool, som skaber en skøn ramme om det spanske udeliv. Etagen rummer desuden et soveværelse og et badeværelse.
På 1. sal finder du yderligere to soveværelser og to badeværelser. Det rummelige master soveværelse har eget ensuite-badeværelse og direkte udgang til en hyggelig balkon, hvor dagen kan begynde med en kop kaffe eller afsluttes i ro og mag.
Øverst venter den store, private tagterrasse, som giver ekstra plads til solbadning, loungemøbler og hyggelige middage under åben himmel. Herfra kan udsigten over Torrevieja nydes i fulde drag.
Villaens udendørsarealer er en stor del af boligens charme. Her får du god plads til udeliv med privat have, egen pool og flere områder, der indbyder til afslapning, solbadning og hyggelige stunder med familie og venner. Den sydvendte beliggenhed sikrer gode solforhold året rundt, og som ekstra fordel har beboerne også adgang til en større fælles swimmingpool.
Boligen sælges fuldt møbleret, så den er klar til indflytning eller brug som feriebolig fra første dag. Villaen er desuden udstyret med aircondition, hårde hvidevarer samt gulvvarme på badeværelserne.
En indflytningsklar og attraktiv villa for dig, der ønsker privat pool, gode udendørsarealer og en central beliggenhed tæt på alt, hvad Torrevieja har at byde på.